Politiets døgnrapporter og meldinger

Politiets korte meldinger fra hele landet, som de udsendes på POLITI | UPDATE – og en oversigt over, hvor politikredsene offentliggør deres døgnrapporter.

Live
Henter hændelser …

Døgnrapporter fra de 12 politikredse

En døgnrapport er politiets eget uddrag af et døgns anmeldelser og hændelser i én politikreds. Den er ikke en fuldstændig liste: politiet vælger selv, hvad der offentliggøres, og nogle oplysninger holdes tilbage af hensyn til efterforskningen. Døgnet regnes typisk fra kl. 7 til kl. 7, og rapporten kommer som regel ud i løbet af formiddagen.

Døgnrapporterne samles på politi.dk/doegnrapporter, men ikke alle kredse udgiver dem. I oktober 2026 gjorde 6 af de 12 kredse det. De øvrige lægger kun nyheder og korte meldinger ud. Døgnrapporterne kommer som udgangspunkt ikke med i politiets korte meldinger (kun undtagelsesvis, når politi.dk har tekniske problemer), så du finder dem normalt ikke på listen ovenfor – brug linkene herunder.

PolitikredsDøgnrapport på politi.dkMeldinger, 30 dageKommuner
Bornholms PolitiDøgnrapporter · hverdage, kl. 7–70Bornholm
Fyns PolitiUdgiver ingen døgnrapport · nyheder10Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø
Københavns PolitiUdgiver ingen døgnrapport · nyheder16Dragør, Frederiksberg, København, Tårnby
Københavns Vestegns PolitiUdgiver ingen døgnrapport · nyheder8Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk
Midt- og Vestjyllands PolitiUdgiver ingen døgnrapport · nyheder10Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer, Thisted, Viborg
Midt- og Vestsjællands PolitiDøgnrapporter · hverdage, kl. 7–711Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Stevns
Nordjyllands PolitiDøgnrapporter · et par gange om ugen3Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerlands, Aalborg
Nordsjællands PolitiDøgnrapporter · hverdage, af og til samlet for weekenden5Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk
Syd- og Sønderjyllands PolitiUdgiver ingen døgnrapport · nyheder11Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa
Sydsjællands og Lolland-Falsters PolitiDøgnrapporter · hverdage og en samlet for weekenden3Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø, Vordingborg
Sydøstjyllands PolitiUdgiver ingen døgnrapport · nyheder14Billund, Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding, Skanderborg, Vejle
Østjyllands PolitiDøgnrapporter · næsten hver dag, også i weekenden17Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Syddjurs, Aarhus

Oplysningerne om, hvor ofte politikredsene udgiver døgnrapporter, bygger på vores egen optælling fra oktober 2026 – det er ikke en fast regel. Vi kopierer ikke døgnrapporterne, men linker til politi.dk.

Politiets meldinger de seneste 30 dage

Politiet udsendte 108 korte meldinger, heraf 38 meldinger om kriminalitet, 23 andre hændelser og 19 færdselsuheld. (21. september 2026 – 21. oktober 2026)

Efter kategori

  • Færdselsuheld19
  • Brande15
  • Redning6
  • Trafik7
  • Kriminalitet38
  • Andet23

Tallene omfatter de korte meldinger fra POLITI | UPDATE, som vi har hentet. Hver kreds' feed viser kun de seneste 25 meldinger. Har vi været nede, kan der derfor mangle meldinger fra travle kredse – i Københavns Politis feed rækker 25 meldinger kun omkring halvanden uge tilbage.

112 eller 114?

112 – når det haster

Ring 112, når det er akut – fx når en indbrudstyv stadig er på stedet, eller nogen kører farligt lige nu. Ved et opkald til 112 sendes telefonens GPS-position til alarmcentralen.

114 – når det ikke haster

Ring 114 for at anmelde noget, der ikke kræver, at politiet rykker ud med det samme – fx et indbrud, hvor tyven er væk – eller for at få vejledning og give oplysninger. Service 114 har åbent kl. 7–23; uden for åbningstiden går opkaldet til vagtcentralen.

Påkørt dyr

Har du påkørt et dyr, eller ligger der et påkørt dyr på motorvejen, kan du ringe til Dyrenes Beskyttelse på 1812.

Kilde: politi.dk – Service 114 og politi.dk – 112.

Om politiets meldinger her

  • POLITI | UPDATE er politiets korte, operative meldinger – fx om færdselsuheld, spærrede veje og eftersøgninger. Vi henter dem hvert 5. minut og viser overskriften uændret med link til meldingen.
  • Nævner overskriften en by, placerer vi meldingen der (≈). Ellers gælder den hele politikredsen (◌). Nævner den en adresse, viser vi en neutral titel.
  • Eftersøgninger af savnede personer fjernes, når politiet melder personen fundet, og senest 72 timer efter politiets seneste opdatering.
  • Advarselslisten er ikke tilknyttet politiet. Den officielle kilde er altid politi.dk.

Se også